Asatrofællesskabet i Danmark er et trossamfund, der har Asatroen som trosgrundlag.
I Asatrofællesskabet i Danmark mener vi, at et trosgrundlag er noget, man tror på, ikke noget, man stemmer om.
Asatrofællesskabet i Danmark er et rummeligt trossamfund. Derfor er vores trosgrundlag udformet sådan, at de fleste Asetro kan gå ind for det som dét grundlag, den enkelte bygger eller udvikler sin egen tro på/fra.

Opbygning
Dette trossamfund har tre dele. Blotgrupper (som vi kalder godeord efter gammel skik), et teologisk samarbejde kaldet Goderingen, og et praktisk samarbejde, kaldet Landssekretariatet.

Godeord
Godeordene danner fundamentet i trossamfundet. Det er der, det enkelte medlem har sin tilknytning og kan gøre sin indflydelse gældende. Godeordene har egen økonomi, fastsætter selv hovtold, vælger selv sine kultforrettere, og tilrettelægger selv afholdelse af ritualer.
Ingen fra centralt hold kan diktere en blótgruppe noget, så længe blótgruppen overholder trosgrundlaget. Der findes således ikke nogen overordnet myndighed, som har almindelig adgang til at lave en blótgruppes beslutning om eller til at handle i dens sted.
Blótgruppernes opgave i trossamfundet er at stå for "gudedyrkelse". Ethvert blót, der afholdes af en blótgruppe, vil derfor være et officielt blót i Asatrofællesskabet i Danmark.

Trossamfundets centrale niveau udgøres udelukkende af administrative støttefunktioner. Goderingen er støttefunktion for det åndelige. Som støttefunktion for det verdslige har vi et landssekretariat. I denne opbygning har hver funktion sit eget kompetenceområde. Grundreglen for beslutninger, der tages i trossamfundet, er, at de så vidt muligt skal tages i det enkelte godeord.
Beslutninger om sekretariatets drift tages af repræsentantskabet, fortrinsvis i enighed.
Beslutninger, der vedrører Goderingen, tages af Goderingen og Goderingens forskellige udvalg. Beslutninger taget af Goderingens udvalg kan ankes til Goderingens ældsteråd, hvis eneste funktion er at være en sådan ankeinstans.

Landssekretariatet
Landssekretariatets vigtigste opgave er at videreformidle nye medlemmer af trossamfundet til en blótgruppe. Det skal foregå på en så retfærdig måde som muligt, og på en sådan måde, at alle blótgrupper får den medlemstilgang, de ønsker.
Landssekretariatet er også det sted, hvor blótgrupper skal henvende sig, når de vil optages i trossamfundet, og det er den instans, der udarbejder budget for og aflægger regnskab for trossamfundets fællesudgifter.
Herudover skal landssekretariatet tage sig af udarbejdelse af fælles informationsfolder, fælles hjemmeside og den slags.
Landssekretariatets sammensætning og rammerne for, hvordan det skal arbejde, fastlægges af repræsentantskabet. Dette repræsentantskab er sammensat af en repræsentant fra hver blótgruppe og mødes efter behov.

Goderingen
Goderingen tager sig af de praktiske ting omkring den åndelige side af trossamfundet. Det vil sige den formelle administration af ritualbogen og fastlæggelse af trosgrundlagets specifikke formulering. En opgave, som Goderingen i vidt omfang allerede nu har færdiggjort.
Goderingen sørger også for efteruddannelse af kultforrettere og er et sted, hvor erfaringer og holdninger udveksles i et frugtbart miljø af gensidig forståelse og accept.
Goderingen består af de personer, som blótgrupperne vælger til kultforrettere. At være kultforretter i Asatrofællesskabet forudsætter, at man aflægger ed på at overholde trosgrundlaget. Det vil sige, at man har et animistisk/polyteistisk livssyn og ærer de nordiske magter, Regin Öll.

Økonomi
Økonomien i trossamfundet er baseret på, at godeordene selv fastsætter og opkræver kontingent (som vi i, tråd med gammel skik, kalder hovtold). Hvad der er af centrale udgifter, betales af blótgrupperne i fællesskab.